Mine ydelser handler stort set alle om at øge din synlighed på nettet, skaffe flere besøgende forbi din webside og i sidste ende skaffe dig flere kunder.

Hvis du synes, at alt det her med online markedsføring, søgemaskineoptimering, SEO og alle de andre begreber er forvirrende – og du bare vil have hjælp til at få flere kunder?

Så send mig en mail på frank@synligesider.dk eller ring på 29 88 09 22, så tager vi en snak om det hele i stedet. Ellers læs videre nedenfor, hvor jeg beskriver nogle af de elementer, som jeg arbejder med og tjenester, som jeg tilbyder.

Konkrete ydelser indenfor online markedsføring

Markedsføring på nettet er et bredt område, som dækker alt fra søgemaskineoptimering til betalte reklamer, egne aktiviteter på nettet, sociale medier og meget mere. Jeg bruger gerne min ekspertise til at hjælpe dig med at stykke en komplet strategi sammen for din markedsføring.

Har du allerede en plan, hjælper jeg gerne med at udføre den på et eller flere delområder. Her er nogle af mine konkrete ydelser.

Søgemaskineoptimering er en hjørnesten i mit arbejde med internet marketing. Google dominerer det danske marked og er en af de absolut væsentligste kilder til flere besøgende for stort set alle danske hjemmesider og webshops. Hvis du ignorerer Google, ignorerer du dine potentielle kunder. Så firkantet kan det siges. Derfor skal enhver seriøs indsats indenfor markedsføring på internettet indeholde en plan for, hvordan man vil håndtere sin søgemaskineoptimering.

Sat lidt firkantet op er her de tre væsentligste trin i mit arbejde med at optimere din hjemmeside, så den kan opnå bedre placeringer hos Google:

  • Søgeordsanalyse – Det handler om at optimere mod de rigtige ord, der giver besøgende og kunder.
  • SEO-analyse af din hjemmeside – Få gennemgået din side, så den kan blive optimeret mod søgemaskinerne.
  • Linkbuilding – Hjælp til at øge en sides synlighed ved hjælp af flere links.

Adwords er det oplagte supplement til søgemaskineoptimeringen. Det er betalte tekstreklamer hos Google og kan være en rigtig god forretning, hvis de bliver brugt rigtigt. Adwords kan være en selvstændig markedsføringsstrategi, eller det kan være et beskedent supplement til arbejdet med søgemaskineoptimering.

Reputation Management skiller sig lidt ud fra de øvrige områder, da det ikke direkte handler om flere besøgende og kunder på din hjemmeside. Reputation management handler i stedet om din virksomheds omdømme på nettet. Blandt andet kan arbejdet handle om at gemme dårlig omtale af vejen i søgemaskinerne.

Foruden hjælp på disse områder, tilbyder jeg også firmakurser i online markedsføring, optimering af webshops, strategi for blogging og meget andet.

Kontakt mig for at høre mere

Jeg har meget mere på paletten, end der er beskrevet her. Kontakt mig, hvis du er interesseret i at høre mere om online markedsføring eller for at få et konkret tilbud på et stykke arbejde. Jeg kan fanges på mailen frank@synligesider.dk eller på telefon 29 88 09 22. Hvis du foretrækker det, er du også velkommen til at bruge kontaktformularen.