Bemærk: Linkbuilding tilbydes som udgangspunkt ikke som et enkeltstående produkt, men udelukkende som en del af større, sammenhængende løsninger indenfor søgemaskineoptimering eller online markedsføring.

Hvad er linkbuilding?

Linkbuilding handler om at skaffe flere links til din hjemmeside fra andre hjemmesider. Søgemaskinerne opfatter links som en slags stemmer i en demokratisk proces, og derfor vil gode, indgående links kunne forbedre din position i søgeresultaterne på relevante ord.

Hvordan arbejder Synlige Sider med linkbuilding?

Der tages udgangspunkt i lige præcis din situation, når jeg arbejder med linkbuilding (ganske som med alle andre dele af arbejdet med søgemaskineoptimering). Derfor vil strategien variere fra den ene hjemmeside til den anden.

Hvor mange links har du i forvejen, hvilke muligheder har du selv for at skaffe flere links og hvordan ser det ud for dine konkurrenter? Det er blot nogle af de mange overvejelser, som sker i den indledende fase af arbejdet med linkbuilding.

Derfor bliver en linkbuilding-proces heller ikke ens fra den ene kunde til den næste.

Men det skal i hvert fald slås fast, at jeg ikke kun benytter mig af en enkelt metode til at skaffe links. Kreativiteten får frit spil i forsøget på at skaffe unikke links, og samtidig skal der være variation over temaet, så din side ikke kun får links fra en stribe linkkataloger. Ensidig linkbuilding er ikke godt på lang sigt.